Ahornparken ligger i Gribskov Kommune i udkanten af Helsinge by, vi har til huse i et naturskønt område, med en børnehave som nabo til den ene side og marker på den anden side. Man kan gå fra Ahornparken til Helsinge by via et stisystem igennem et villakvarter.
På Ahornparken bor voksne med udviklingshæmning og eller Autismespektrum forstyrrelse.
Ahornparken er et botilbud med døgndækning jf. almenboliglovens § 105
Ydelserne gives med afsæt i Servicelovens § 83 og §85.
Målgruppen
Ahornparken er et døgndækket botilbud. Målgruppen er voksne over 18 år som fordrer støtte hele døgnet i de fleste af livets forhold. En del af stedets borgere ligger indenfor området Autismespektrum forstyrrelser ligesom der er borgere på stedet der har mindre fysiske handicap.
For at kunne bo på Ahornparken skal beboeren have tilkendt et forsørgelsesgrundlag, typisk Social pension.
Borgerne benytter beskyttede beskæftigelse eller samværstilbud udenfor huset 4 dage ugentligt.
Huset og levegrupperne
Huset er bygget efter almenboliglovens § 105 og er opført i 2006 og ejes af boligselskab AAB. Som beboeren indgår man en huslejekontrakt med boligselskabet.
Huset er i et plan, hvor der kan bo 29 beboere og er opdelt i 3 levegrupper. Der er 2 grupper med 9 lejligheder og 1 gruppe med 11 lejligheder. 2 lejligheder er indrettet som særlig fysisk handicap egnede og 2 lejligheder har egen indgang ud til det fri.
Huset er bundet sammen af en mellemgang der betyder, at beboerne kan færdes indenfor mellem teamene. I mellemgang der er et fælles vaskerum, hvor der er to store vaskemaskiner og en tørretumbler.
Huset er egnet til gangbesværede, da der ikke findes trapper og der er elektroniske døre mellem fællesarealerne i huset.
Lejlighederne
Alle lejlighederne er på omkring 45 kvadratmeter. Hver lejlighed består af en stue, et soveværelse og et toilet med brus. I forbindelse med stue er der et lille køkkenbord med emhætte, hvor der kan laves en kop kaffe osv. I Alle lejligheder er det mulighed for at have vasketørremaskine på badeværelset. Alle lejligheder har terrassedør med udgang til egen lille terrasse.
De 2 handicapvenlige lejligheder er lidt større.
Fælles opholdsstuer
Alle levegrupper har fællesareal, hvor køkkenet er placeret i midten. Man kan hjælpe med at deltage i madlavning, se tv, fælles hygge, eller hvad har lyst til.
Derudover har vi Cafe Helmuth som er et lokale hvor man kan mødes på tværs og lave fælles aktiviteter.
Udendørs areal
Ahornparken har en sti rundt på huset, som benyttes til gåture. Der er er bålhytte med bålplads i midten hvor der hygges og grilles pølser.
Mange har fælles gåtur hver dag på stien rundt om Ahornparken.
Det er muligt at cykel sammen med personale på enten en site by site cykel eller på en sofacykel.