IBG
IBG er en interaktiv kommunikationsplatform en digital -og brugerorienteret velfærdsteknologi. IBG er en fælles platform for personale og beboere, hvor man kan modtage og dele informationer, booke ressourcer, eller tilmelde sig bostedets aktiviteter.
IT på dagsorden
Generelt har vi som botilbud ansvar for at ruste herboende borgere bedst muligt til, at kunne benytte de redskaber der er til rådighed. IT-teknologi vil fremover fylde meget både som hjælpemidler / læring, social it og leg. Ved at inddrage IT teknologien alment i dagligdagen vil vi sikre borgerne færdigheder som på sigt vil kunne hjælpe dem til større selvstændighed, medinddragelse og valgmuligheder i eget liv.
IBG- kan benyttes på IPad og giver dermed mulighed for at individuelle pædagogiske dags strukturer kan tages med rundt. Beboerne kan åbne programmet når de er sammen med familie og venner og vise billeder af de aktiviteter eller orientere sig om hvem der er på arbejde eller hvad der er på menuen når de vender retur. IBG understøtter dermed beboernes behov for forudsigelighed og struktur som tryghedsgivende faktor.
VR-briller
Virtuelle ture er blevet hyldet som en slags hellig gral for handicappede. I øjeblikke ad gangen kan en handicappet VR-bruger glemme sit handicap og få oplevelser, de måske aldrig har haft mulighed for før. Virtuelle ture til fjerne steder, steder, der er svære at rejse til, kan frigøre den handicappede bruger til at opleve disse steder, som om de faktisk var der. Virtuelle ture fungerer dog meget tættere på end dette, og ud over underholdning kan de oplevelser, teknologien tilbyder, have meget praktiske anvendelser for handicappede brugere.
Virtual Reality anvendes pædagogisk
Vi har i Gribskov Bo og Støttecenter et 360 graders kamera til at optage film som bagefter kan ses i den virtuelle brille. Det kan være oplevelsesorienterede film, men også til læring af forskellige aktiviteter som for den enkelte beboer ellers vil fremkalde usikkerhed, utryghed eller afmagt.
F.eks. kan en ny rute på vejen læres via dette system, turen til indkøb, hvor i butikken ligger vare som beboeren ønsker at købe o.lign.
Moto-fliser
Hvordan kan det legende element inddrages i træning og rehabilitering Og hvorfor skal noget så seriøst som genoptræning forstyrres af leg, grin og sjov? Det har et helt klart svar på: På grund af legedynamikkens stærke kraft.
”Man bliver draget ind af de her fliser, for de lyser, og man kan næsten ikke lade være med at trykke på dem,” smiler han begejstret.
”Det er en legekraft, der driver folk ind, hvor de glemmer deres begrænsninger og frygt,” siger Henrik Hautop Lund, der har observeret fliserne blive brugt til balancetræning af post operation patienter, genoptræning efter ulykker og til træning af balance og styrke.
”Når man ser de ældre komme til træning med Moto-fliser første gang, kommer de ofte trippende forsigtigt og måske med rollator. Men efterhånden som de begynder at bevæge sig og danse rundt, glemmer de deres forsigtige gang, fordi de bliver grebet af legen og vil have det næste point – og så sidder der måske også nogle rundt om dem og hepper. Så griner de og har det sjovt og glemmer den frygt, de måske har for at gøre fysiske bevægelser. Og så kan de lige pludselig mere end normalt. Det er noget, som kan være svært med traditionel fysisk træning,” forklarer professoren, som er imponeret over, hvordan de fysioterapeuter, der bruger fliserne, har taget konceptet til sig og selv bygger videre på det.
”Det er mega banalt. Men det er de gode ideer tit, når man ser dem udført. Et af mine krav har hele tiden været, at det skal være så simpelt som muligt, siger professoren og peger på en bunke af de gamle, klodsede og tungere prototypefliser i et hjørne af kontoret på DTU.
Virtuelle cykelture
Med en kondicykel, iPad og 4Mvideos app kan du tage på cykelture rundt i Danmark.
Teknologien med videocykling blev oprindelig udviklet af iværksættere fra DTU i Lyngby til ældre borgere i Gladsaxe Kommune, så de kunne cykle gennem naturen fra deres dagligstue og på den måde få mere motion.
Ideen er simpel. Når motionscyklen kobles til en videoenhed, kan man vælge et landskab, man vil cykle rundt i for eksempel rundt om Bagsværd Sø, Zoologisk Have eller Dyrehaven.
Det er virksomheden '4Mvideo - Mere Motion Med Motivation', der udbyder det videobaserede cykel- og motionssystem.
Familie og venner kan også optage og gemme private cykelvideoer i biblioteket, som man kan cykle til. Det kan gøre det endnu sjovere og hyggeligere at cykle hjemmefra.